skip to Main Content
info@maskinrisiko.dk

Spørgsmål vedr. CE-mærkning af maskiner

Skal en maskine altid være CE-mærket?

Ja – En maskine skal være forsynet med et CE-mærke før den må tages i brug.

Hvis du er blevet leveret en maskine som skulle være klar til brug, men ikke er forsynet med CE-mærke er det sandsynligt at maskinen ikke overholder Maskindirektivet.

Hvis jeg køber en maskine uden CE-mærke, må jeg så bruge den?

Nej – Maskinen skal CE-mærkes før den må stilles til rådighed for medarbejdere eller andre personer som skal anvende maskinen.

Vær opmærksom på om du evt. har købt en “delmaskine

Jeg vil gerne importere en maskine til EU, men den er ikke CE-mærket, hvem skal stå for CE-mærkningen?

Hvis maskinen ikke er CE-mærket og importeres fra et land uden for EU eller EØS ind til EU, skal importøren sikre at der bliver udarbejdet det nødvendige dokumentation for maskinen.

Hermed bliver du altså importør og ansvarlig for at produktet overholder maskindirektivet. I dit tilfælde vil det være en god ide at vende sagen med en rådgiver for at finde ud af, hvor omfattende opgaven vil være i forbindelse med importen af maskinen til EU.

Spørgsmål vedr. Maskindirektivet 2006/42/EF

Skal en risikovurdering udføres på både maskiner og Delmaskiner?

Ja uanset om man laver en maskine eller en delmaskiner, skal begge have lavet en risikovurdering.

Hvad gør man hvis man ikke anvender standarder under udviklingen af ens produkt?

Hvis man ikke ønsker at anvende harmoniserede standarder, så er der som sådan ikke noget forkert i det, det er nemlig valgfrit om du vil anvende dem. Grunden til at de primært anvendes, er at man som producent vil være ansvarlig for at bevise over for myndighederne, at man har udviklet sit produkt så det er lige så sikkert som hvis man havde anvendt standarder.

Når man anvender harmoniserede standarder, er det myndighedernes ansvarlig at bevise, at producenten ikke har fuldt standarden korrekt. Dette kaldes formodningsret.

Udover formodningsretten er der stadig god grund til at anvende harmoniserede standarder, da mange af disse indeholder eksempler på hvordan nogle farekilder kan undgås eller reduceres på maskiner.

Back To Top